"Mormorordning og Økonomisk Tilskud for Singlemor"
Hej Lene
Jeg er en kvinde på 36 år, som er gravid og sat til d 26 oktober.
har 2 børn i forvejen, de har samme far, aldre 11 & 15 år
Jeg er blevet gravid ved et uheld, jeg var sammen med en englænder i januar mrd, opdager min graviditet i uge 23 + 1 dag. har og kan ikke få kontakt til ham, har forsøgt via facebook
Jeg har desværre altid haft problemer med mit underliv, derfor har tanken ikke været der.
Kender du nogen i samme situation, som kender reglerne for økonomisk støtte, bedste forældre reserve osv.
Eller kan henvise mig til en noget
Medd Venlig Hilsn
Heidi Johansen
Lenes svar
Kære Heidi,
først vil jeg ønske dig tillykke med din graviditet!
Jeg kender desværre ikke nogen i præcis samme situation.
Du skriver ikke, hvor du bor, men jeg ved, at der eksisterer private initiativer kaldet 'mormor-ordninger' og 'bedstemor-ordninger' i flere kommuner. For at se hvilke muligheder du har i dit nærområde vil jeg foreslå dig at google de ord sammen med din kommunes navn.
Rent økonomisk vil jeg mene at du/ dit nye barn er berettiget til børnefamilieydelse, ordinært børnetilskud og ekstra børnetilskud, men jeg vil absolut anbefale, at du ringer til din egen kommune og får ren besked. Kig også på din kommunes web site for at se de aktuelle satser.
Held og lykke med det!
Kærlig hilsen
Lene
Lene tilbyder individuelle samtaler og skræddersyede forløb for kvinder, der har svært ved at få indfriet deres ønske om et barn, og for kvinder, der har valgt eller er i gang med at få et barn alene.
Se Lenes hjemmeside: Ønskebarn.nu
Anmeld