"Smerter ifm sex opfølgning"
Hej igen Pia,
Jeg skrev til dig forleden, ang. smerter ifbm. sex. Tusind tak for dit svar!! Jeg har nu købt den olie du anbefalede og skal bruge den i aften for første gang.
Du spørger om der er forskel at mærke, i det område hvor smerterne er. Det ville jeg lige svare på, i tilfælde af det skulle have relavans. Lige inden for skedeåbningen, hvor jeg er blevet syet, føles det som om, der er en "snor med små knuder på" - altså der sidder ikke noget udenpå huden, men selve hudoverfladen føles sådan. Selvom det sidder lidt mod venstre i åbningen, tror jeg selv på at det må være den indvendige syning jeg fik i mellemkødet. Det gør ikke decideret ondt, men strammer og er "irriteret". Hvis jeg fx sidder ret op og ned, på et sofaarmlæn, et toiletbrædt (og sandsynligvis en cykelsadel mm.) gør det ondt og strammer.
Når jeg har brugt olien de par uger som du anbefalede, og det forhåbentligt har hjulpet, er det så ordnet for altid? Eller kan jeg forvente at jeg vil få problemer med det igen? Og har det noget at sige i forhold til en kommende fødsel engang i fremtiden?
På forhånd tak, og tak for det sidste meget brugbare svar!
Ano! 
Pias svar
Hej igen Ano
Hvor skønt at høre at du er igang - super fedt! Det lyder som om det er arvæv og det er også ret sansynligt at det er det du har mærket under sex.
Eftersom jeg ikke har set dit ar kan jeg ikke garanteret at det er fikset for altid men der er ret stor sansynlighed for det fordi olien går ind og blødgøre arvævet så det ikke er så stramt. Men hvis der er noget der er vokset forkert sammen kan det ikke ændre det.
Jeg har selv prøvet olien på et kejsersnit ar og det er forbløffende så godt det virker men man skal være ihærdig - gøre det hver dag i mindst 3 uger. Jeg har selv hørt om olien fra en amerikans forening som hjælper kvinder der har smerter ifm sex efter fødslen. Så det er testet af mange kvinder.
Jeg vil meget gerne høre fra dig igen når de 3 uger er gået. Vil du skrive til mig via brevkassen eller min mail pia@motherbynature.dk?
Held og lykke med projektet "skøn sex igen"
varme hilsner fra Pia
Pia holder kurser i fødselsforberedelses og hjælper kvinder som er bange for at føde og/eller har haft traumatiske fødselsoplevelser. På hendes hjemmeside kan du også købe hendes eget design af graviditets- og ammepuder.
Se Pias hjemmeside: MotherByNature.dk
Anmeld