"Vægt og graviditet"
Hej Pia. Jeg er 24+3 i dag og har passet på med vægten hele vejen. De første 22 uger tog jeg 5,5 kg på. Jeg synes selv det er ok. Men i løbet af de sidste 2 ugers tid har jeg taget 2 kg på. Det bekymre mig. Er det unormalt? Og kan jeg gøre andet end at tænke over kosten og gå nogle lange ture for at holde vægtstigningen på et minimum? Jeg ønkser ikke at skulle kæmpe for at smide 15 kg efter graviditeten, da jeg inden min graviditet endelig havde nået en sund bmi efter 30kgs vægttab. Men mit spørgsmål er: Er det normalt at tage 1kg på flere uger i streg lige pludselig og hvis ja, hvorfor tager jeg så så meget på?
Mvh. Taz
Pias svar
Hej Taz
Hvor er det fedt at du har smidt så mange kilo - stort tillykke.
Det med vægten er lidt svært at styre helt når man er gravid. Men vægten kan godt springe lidt og tage nogle spring som ikke lige passer med det der står i bøgerne. Så ja det er helt normalt og ok det du har taget på indtil nu.
Men det du kan gøre er at være aktiv og spise sundt - hvilket du allerede gør og så tænkt på at det du tager på taber du ret hurtigt når du har født. Du skal også have lidt fedtdepoter at tærre på når du ammer. Når du har født taber du barnets vægt+fostervandets vægt-moderkagens vægt+div væskeansamlinger så hvis du tager ca 15kg (hvilket er helt normalt omend ikke så ofte man rammer det. Det bliver oftest til lidt mere) svarer det til mindst 2/3 af din vægtøgning.
Jeg forstår godt at du gerne vil undgå at tage monster meget på men tænker at du måske også kan have glæde af at slippe lidt af vægt fokuseringen og bare nyde din graviditet. Du ved hvad der skal til og det vil under alle omstændigheder jo aldrig blive en kamp med 30kg. Det er bare et forslag fordi man godt kan blive lidt stresset af at fokusere meget på vægten og stress er ikke fedt for hverken dig og baby.
Men der kan være mange grunde til at der lige kommer sådan et hop opad. Baby begynder nu at vokse lidt mere, måske er dine bryster også begyndt at vokse lidt mere og danner lidt mere råmælk. Jeg kan ikke sige dig én grund fordi der kan være flere ting der spiller ind. Men det er som sagt helt ok.
Held og lykke
varme hilsner fra
Pia
Pia holder kurser i fødselsforberedelses og hjælper kvinder som er bange for at føde og/eller har haft traumatiske fødselsoplevelser. På hendes hjemmeside kan du også købe hendes eget design af graviditets- og ammepuder.
Se Pias hjemmeside: MotherByNature.dk
Anmeld