"Fostervægt"
Hej Pia
Jeg har et spørgsmål ang vores dreng vægt og min egen. Jeg går til ekstra scanning og læge samtaler fordi jeg har en kronisk tarm sygdom som desværre har været i ubrud hele gravidteten så er kommet på prednisolon og skal være det ind til jeg skal have pks d 7 okt. Prednisolon kan være med til at påvirke at vores dreng ikke vokser som han skal. Da jeg var til scanning i 28+6 vejet han 888 gram og som de også kalder -19 procent og den må ikke overstig -22 procent jeg synes ikke der er langt mellem de tal og det gør mig ret bekymret hva så hvis han kommer over de- 22 procent skal han så ud eller hvad? De siger bare til os at der er ikke noget at være bekymret for du er jo ikke så stor selv. Jeg er kun 160 men igen synes ikke at min størrelse burde have noget med vores dreng at gøre el? Jeg har selv i hele gravidteten taget 4 kg på er det normalt - min egen JM siger bare du er heldig men ligefrem 4 kg lyder utrolig lidt, men er det fordi han tager det hele el?
Ser frem til at høre fra dig.
vh Tulle84
Pias svar
Hej Tulle84
Undskyld svartiden - har lige holdt lidt ferie.
Forstår godt din bekymring og din tvivl. Det er ikke rart at bevæge sig i den zone der er under gennemsnittet men det er dog det du skal huske på - at beregningerne er ud fra et gennemsnit. Når de fortæller dig at du ikke skal være bekymret så skal du tro dem. De kan se en tilvækst fra gang til gang og det er godt. Hvis de var bekymrede kan du tro at de ville reagere.
Du bevæger dig ind i den periode hvor din jordemoder også kan mærke på din mave og det er en ekstra sikkerhed.
Mht hvad man ville gøre hvis baby kom under de -22 så afhænger det af flere forskellige ting. Men man ville ikke tage ham ud lige med det samme. Du skriver ikke noegt om hvad du laver men aflastning - hvis du ikke allerede er sygemeldt oga din sygdom - ville være et første skridt.
I det hele taget er det godt hvis du kan hvile meget - det kan baby godt lide.
God og næringsrig kost - meget gerne så meget økologisk du har råd til. Også godt for både dig og baby.
Din vægtøgning er ikke stor det er rigtigt. Som tommelfinger regel siger man 5 kg i hvert trimester men igen - et gennemsnit. Nogle tager først på senere og andre tager lidt på pga kvalme og opkast. Jeg ville heller ikke bekymre mig så meget om det.
Men jeg vil også råde dig til at forsøge at have tillid til at du er i de bedste hænder og at alt er som det skal være. Det vil mindske din stress og bekymring og det vil i sidste ende også være godt for både dig og baby. Ved det er lettere sagt end gjort men der er ting som er ude af vores kontrol og vi stresser os selv ved at forsøge at få styr på det hele.
Rigtig meget held og lykke.
Varme hilsner fra
Pia
Pia holder kurser i fødselsforberedelses og hjælper kvinder som er bange for at føde og/eller har haft traumatiske fødselsoplevelser. På hendes hjemmeside kan du også købe hendes eget design af graviditets- og ammepuder.
Se Pias hjemmeside: MotherByNature.dk
Anmeld