"dreng 2 år er meget far glad, vælger nogen gange mor fra"
Kære Lisbeth.
Hvor er jeg glad for at have fundet dig og hvor jeg håber du kan hjælpe mig. Undskyld hvis det bliver lidt langt, jeg vil bare gerne give dig så meget info så du bedst muligt kan se vores situation.
Jeg fik mit drømmebarn i April 2009 ved kejsersnit da moderkagen blokerede. Alt var uproblemtatisk, dog var amningen aldrig fantastisk og han valgte selv brystet fra da han var 6 mrd.
Mikkel har fra start af været "fars dreng". Forstået på den måde at han er ekstrem tydelig i sin kærlighed til sin far. Det er far der helt fra start legede de vilde lege, var den sjove, den der altid var klar på det hele hvad end Mikkel nu ville - og sådan er det stadig. Min mand sætter også grænser lige som jeg selv, men Mikkel søger oftest sin far når vi alle tre er sammen.
Mikkel kan finde på, hvis jeg siger kom og giv mor en kram, at gå forbi mig smilende og hen til far og give kram - meget sjovt, men ikke i længden.
Jeg har søgt råd om disse ting tidligere uden den store hjælp, dog er jeg blevet rådet til ikke at forsøge at påtage mig den sjove vilde rolle for at " mor kan få accept" men at bevare det jeg kan i kraft af den personlighed og den rolle jeg har i forhold til Mikkel, og det har givet mig noget ro.
Når Mikkel og jeg er alene sammen har vi det fantastisk. Masser af kys og kram og leg og grin og grænser etc. alt er bare perfekt. Dog er der noget der virkelig er et problem.
Når Mikkel vågner om morgenen kalder han ALTID på sin far. Og har gjort det i ihverttilfælde ½ år nu. Hvis jeg kommer ind til ham bliver han meget meget oprørt og helt reelt ked af det. Græder, siger Gå væk mor, eller Nej mor med en råbende stemme. Det er sådan en forfærdelig start på dagen.
Nogle gange vælger vi at min mand går ind til ham for at få en god start. Når min mand ikke er hjemme - for han reagerer også sådan efter en middagslur - altid. Så er jeg gået ind til ham med en meget blid og glad stemme, forsøgt at anerkende hans frustration og sagt at nu går mor ud i køkkenet, så må han kalde når han er klar til at komme op og så kalder han gerne efter et stykke tids gråd og så er det ikke så slemt. De gange hvor jeg har taget ham op - mod hans vilje - er han blevet meget fysisk og sparker og vrider sig og er virkelig ked af/skuffet over at se mig - det er vidst ikke nødvendigt at skrive hvad det gør ved mit hjerte.... Men jeg forsøger virkelig hver morgen, efter hver lur at starte på en frisk selvom jeg har helt ondt i maven over hvordan mon han tager det i dag, at det er mig.
Nu er min mand i frankrig i 14 dage og der er ikke så meget at gøre andet end at jeg er den der tager ham op og jeg håber jo sådan at det vil være medvirkende til at han kommer ud af den "vane" at det SKAL være far..
Jeg tænker lidt, at det er som om at far er hans aller bedste ven i hele verden og jeg er et lidt forstyrende element i deres klub. Min mand gør meget ud af at være kærlig over for mig og kysse og kramme og tale sødt til mig så Mikkel får den erfaring med...
Hvad skal jeg gøre - har også tænkt over om det kan være fordi han er født ved KS og ikke kom op til mig lige med det samme, men først var hos sin far?? Kan også se på min mand, at han har det rigtig skidt med det og er så ked af det på mine vejne. Jeg elsker jo min søn over alt på jorden og vil gøre alt for ham - det skal Mikkel selvfølgelig slet ikke stå til regsnskab over for men det er så sjældent at man høre om små børn der primært er far dårlige og derfor er der også mange forskellige reaktioner i mine omgivelser. Især familien syntes det virker mærkeligt og jeg begynder så at søge svar på hvad jeg allerede i løbet af 2 år kan have gjort så forkert..
Jeg er selv uddannet soc.pæd. og har måske en tendens til at ville have svar på det hele - der må være noget jeg kan gøre anderledes... Kan godt sætte mig ind i de mødre der giver deres børn kærlighed gennem mad, chokolade eller lign. for der er bare lyn hurtig respons på ordet chokolade... Vrede vendes til smil og blide toner : ) Det siger mig jo også at det ikke stikker så dybt, men det er bestemt ikke en løsningsmodel jeg finder attraktiv..
Så kære kære Lisbeth.. Hvad kan jeg gøre anderledes og er denne omvendte ødipus bare helt normalt??
Med Kærlig Hilsen
Julie
Lisbeths svar
Kære Julie!
Jeg læser om din sorg og frustration over at du oplever at blive valgt fra i.f.h.t far. Omgivelserne og din viden gør det ikke lettere at være dig. For du tolker hvAD DU HAR GJORT FORKERT OG FORSØGER AT FINDE EN GRUND..
Jeg mener du skal fryde dig over du har en søn der er glad for sin far, deter så dejligt når der er fædre der indtage rpladsen lige så meget eller mer, som mor. Derfor du har gjort det helt rigtige, givet ham al den nærhed der skulle til så han fik så meget at han også kunne vende sig mod sin far, stor ros til dig.
Dete rinden i dig du skal finde roen, så du kan smile til din søn, o m morgenen når han siger: Gå mor det skal være far. Så sige du kærligt og bestemt. I dag min kære dreng er dte mor , du må godt være sur og skrige alligvel er dte mig. Og så lukker du den der.Tag ham med dig, duer den stærkeste, ikke så mange ord, kun tavs empati.,
han skal mærke trygehden at deter mor der giver ham empati og det er mor der bestemmer, så blive rhan rolig.
Når han skriger skal du rumme det, ikke handle på det og lade din mand tage ham. Han må gerne være sur og hidsig alligvel er det dig. Han skal vide at både mor og far elsker ham, hvilket han også ved. Der er ingen konkurrence mellem jeg jer to.
Når han lærer, at selvom han er sur gal og hidsig, så kan både mor og far rumme det, og alligvel er dte dem der bestemmer, så slapper han af.
Han mærker din ondt i mavn og det gør ham usikker.
Han elsker dig lige så meget som far, som den du er, og du får alle de knus, og kys som han har lyst til . Det er ikke altid børn har lyst at give kram, og når du respekterer det, så kommer han af sig selv.
Det bedste I kan gøre er at slappe helt af og nyde jeres barn og hinanden. Når andre siger noget. Så stik dem et smil og sig. Ja , vi er så heldige at vores søn er så glad for sin far. Han e rogså en vidunderlig far.
Kejser snittet tror jeg ikke betyder at han er , din tolkning,mere glad for far. Du har båret ham og ammet ham, og det er så flot
Jeg læser I har en dejlig dreng som er harmonisk udviklet med en kærlig mor og far. Nyd det og hav en fortsat god sommer.
Varme hilsner
Lisbeth jess.
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk
