"baby 9 uger er på 5 måltider, skal det ændres"
Hej Lisbeth
Jeg har en søn der blev født d. 2 maj, fem en halv uge for tidligt. Han vejede 2816 g, da han blev født, så ikke så lille endda.
Han vejer nu 6 kg, og er 9 uger og får MME. Han spiser 5 gange i døgnet primært om dag og aften, har sovet igennem om natten de sidste 5 dage. Han spiser mellem 850-980 ml om dagen og øger jo sin vægt rigtig godt.
Han sover meget, men når han er vågen (hvilket han er omkring 6-8 timer i døgnet) er han frisk og har god kontakt.
Mit spørgsmål er om det er ok, at han kun får 5 måltider i døgnet, når han kan spise så meget af gangen og tager fint på i vægt? Han spiser ikke mere, hvis jeg vækker ham oftere, mere flere små måltider. Er det bedre? og i så fald hvorfor?
På forhånd tak for dit svar.
Mange hilsner
Mie
Lisbeths svar
Hej Mie!
Tillykke med ham, det ser ud som om han stortrives.Også fin fødselsvægt trods 5 uger for tidligt
Du skriver ikke hvor lang han er, men vægten er da øget rigtig meget.
Når jeg læser din beskrivelse, så lyder det som om I har en rigtig fin rytme,og han sover om natten, deter så flot.
babyer har små mavesække, derfor er der mange, der ikke kan spise så meget af gangen og har derfor brug for flere måltider.
Det er ikke tilfældet hos jer, så når Han trives så fint, så fortsætter du bare på samme gode måde.
Han får sit døgnbehov dækket.
Fortsat held og lykke med ham og hav en rigtig god sommer.
Varme hilsner
Lisbeth Jess
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk