"6 måneder hvor meget skal hun pludre."
Hej Lisbeth
Jeg har en lille pige på 6 mdr. Hun er en meget glad pige, smiler og griner med lyd på, og laver "sprutte"lyde med munden...dog er jeg blevet opmærksom på en ting...hun pludrer ikke særlig meget!
Når hun vågner om morgenen i sin seng kan hun sagtens ligge og lave hyggelyde/pludren, men i løbet af dagen gør hun det ikke meget..kun en lille smule når hun leger med sit legetøj.
Hun gjorde det meget mere da hun var yngre og her efterlignede/pludrede vi med på lydene, som vores sundhedsplejerske har sagt vi skulle gøre. Jeg snakker også til hende i de vågne timer, som jeg også har fået fortalt er godt....
Er det normalt at hun ikke pludrer så meget? Eller er der overhovedet "regler" for hvor meget de skal pludre?
Lisbeths svar
Hej!
Du er bekymret over om din lille dejlige datter pludrer det hun skal.For da hun var mindre pludrede hun mer.
Du har selvfølgelig fået lavet en høre screeni ng da hun var nyfødt,som var normal?, så høre kan hun.
Alligvel tænker jeg om hun kan have væske i ørerne, d.v.s bag trommehinden. Det kan babyer let få når de er forkølede.Det går ud ove rhørelsen,.og hvis dene r nedsat går det ud over pludre lydene.
Inden du går til en ørelæge, kan du selv lave lidt prøve af hendes hørelse. Når hun ligger på et tæppe, står du og kalder på hende, almindelig stemme, hun skal ikke kunne se dig. Først den ene side og så den anden side. Reagerer hun ikke så hæv stemmen.
Pludrelyde, er vigtige,hun øver sig i forskellige stillinger med læber og tunge, og dem skal hun bruge når der kommer ord.Hun er sikkert også begyndt at klukle og hvine nu.
Indtil du finder årsagen er det ekstra vigtigt at snakke meget med hende. Tæt på og med god, god øjenkontakt, så du sikrer dig hun kan høre og efterabe dig.
Lav forskellige ting med din mund, pust kinderne op, lav lyde i ganen med tungen, ændre tonelejet , alt hvad du selv og hun synes er sjovt. Vær opmærksom på om hun efteraber, hun er stadig et lille barn. Når hun sprutter med læberne, så sæt din finger på så der kommer lidt lyd.
Nu håber jeg du kan bruge dette som inspiration, skriv igen ved behov for yderligere spørgsmål. Fortsat held og lykke med med din datter og hav en god sommer.
Varme hilsne r
Lisbeth Jess
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk