Eksperthjælp: ammestop

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.617 visninger
0 svar
0 synes godt om
28. juni 2011

Catrine Hansen

"ammestop"

Hej Catrine.

Jeg har en dejlig søn der bliver et år i morgen Jeg ammer ham stadig om morgenen (han tager selv når han vågner og det er ofte det jeg vågner af) og om aftenen når han skal sove. Jeg vil gerne i gang med noget ammestop, da jeg synes han er ved at blive for stor til det og jeg er træt af at "lege sut". Han bruger nemlig ikke sut, men mig istedet. Jeg kan mærke på ham at det udelukket er for hyggens skyld og ikke fordi han er sulten.

Har du nogle godt råd eller tips til hvordan jeg kan stoppe amningen på en god måde?

med venlig hilsen

Ditte



Catrines svar

Hej Ditte.

Hvis din søn kun ammes to gange i døgnet, synes jeg ikke at han bruger dig som sut! :-)

Du har sikkert ret i, at amningen på nuværende tidspunkt "kun" er hygge. Men det er der jo heller ikke noget galt i! :-)

Du er dog helt i din ret til at ville stoppe amningen, og det er super godt at du har ammet din søn så længe allerede.

Det er svært for mig at give dig nogle tips til ammestop, idet alle mødre og alle børn er forskellige. Det der virker for én, virker ikke nødvendigvis for andre. Jeg tror dog ikke at det vil blive så svært i dit tilfælde, idet du kun ammer to gange. Jeg tror at det vigtigste du kan gøre, er at beslutte dig for en måde, og så holde fast i den. Du kunne fx. stoppe morgenamningen til at begynde med. Jeg går næsten ud fra at din søn sover ved siden af dig, når han selv tager brystet om morgenen? Så kunne du fx. begynde at sove med en bh og/eller natbluse, sådan at det ikke er så let for din søn at finde brystet. På den måde vil du vågne inden han får bryst, og så kan I hurtigt stå op og få morgenmad istedet.

Når så morgenamningen er væk, så kan du indføre et ritual istedet for amningen når din søn skal sove. Det skal være et ritual som du kan udføre ens hver eneste aften. Måske skal du i starten både udføre ritualet og amning, og når så din søn har vænnet sig til ritualet, kan du fjerne amningen. Det tager ca 3 uger at ændre en vane, så det er nok en realistisk tidshorisont for et komplet ammestop.

Held og lykke med det.

Mange hilsner fra Catrine



Forældre og Fødsel er Danmarks eneste brugerforening der varetager de gravides, fødendes og småbørnsforældres vilkår. Forældre og Fødsel tilbyder desuden rådgivning inden for emner som slynger, søvn, vandfødsler, abort, søskende, samsovning, tvillinger, efterfødselsreaktioner med videre.

Forældre og Fødsel: fogf.dk

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.