Eksperthjælp: svært ved at tage fat

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.799 visninger
0 svar
0 synes godt om
27. maj 2011

Catrine Hansen

"svært ved at tage fat "

Hej Catrine

Jeg fik en søn for 12 dage siden og er egentlig i fuld gang med at amme - men har et problem. Det ene bryst kan han godt få fat i men ved det andet bliver han hysterisk og falder af hele tiden. Vorten er ikke ret stor men det er den anden egentlig heller ikke. Hvis jeg bruger en suttebrik tager han den med det samme!!!! Nu er det sådan at huden nærmest er helt tyndslidt på den ene side, så det gør rigtig undt at bruge suttebrikken, jeg er nu ved at ændre ammestilling for at få "slidet" flyttet lidt rundt. Hvis jeg tager brikken af undervejs vil han heller ikke tage imod. Hvad kan jeg gøre.

Hilsen Kirsten 



Catrines svar

Hej Kirsten.

Jeg vil foreslå dig at prøve en ny måde at amme på kaldet "laid-back-breastfeeding", som udspringer af en teori kaldet biological nurturing. Det handler kort fortalt om at du skal læne dig godt tilbage og ligge halvvejs ned, eller så langt ned som du slapper godt af i, og så skal din søn lægges på din mave sådan at man udnytter tyngdekraften. Metoden er udviklet af en engelsk jordemoder, som har forsket en masse i spædbørns medfødte reflekser og om hvordan man kan understøtte dem på en måde som er fremmende for amningen. Det er rigtig spændende! Hun har en hjemmeside, hvor man kan læse mere. Prøv at google biological nurturing og Suzanne Colson, så dukker hendes hjemmeside op.

Hvis du har svært ved at forestille dig det eller har brug for sparring, så vil jeg foreslå dig at ringe til en ammerådgiver. Mange af os kender til metoden, og kan guide dig lidt mere over telefonen.

Mange hilsner Catrine



Forældre og Fødsel er Danmarks eneste brugerforening der varetager de gravides, fødendes og småbørnsforældres vilkår. Forældre og Fødsel tilbyder desuden rådgivning inden for emner som slynger, søvn, vandfødsler, abort, søskende, samsovning, tvillinger, efterfødselsreaktioner med videre.

Forældre og Fødsel: fogf.dk

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.