Eksperthjælp: amme-bh

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.303 visninger
0 svar
0 synes godt om
23. maj 2011

Catrine Hansen

"amme-bh"

Hej Catrine!

Jeg ved ikke om du kan hjælpe mig med dette, men nu prøver jeg bare..

Jeg vil gerne købe en amme-BH inden jeg har født, da jeg synes det ville være praktisk at have, så man ikke skal ud og finde det, når man lige er blevet mor (Er sat til d. 2. juli)

Kan man det? Eller skal man forvente at ens bryster ændre sig meget? Ved godt det er forskelligt fra kvinde til kvinde.. Jeg har selv en ret stor barm - hvis jeg skulle have ny BH nu, skulle den være en str. 80H, for har taget på, og derfor også på brysterne... ellers bruger jeg normalt 75G.. så har ingen anelse om hvad str. jeg bliver når mælken løber til - men tænkte der måske var nogle genrelle retningslinjer man kunne gå efter måske?

Venlig hilsen,

Sille



Catrines svar

kære Sille.

Tillykke med graviditeten! Jeg kan godt forstå at du gerne vil have en amme-bh inden du føder, for så har du dét mindre at tænke på i den første nye tid som mor.

Dine bryster kan stadig nå at ændre sig, omend den største forandring nok allerede er sket. Det kan derfor være smart at vente til efter du har født, og til efter at mælken er løbet til (ca. 3-6 dage efter fødslen). Når mælken løber til, sker der en øget blodgennemstrømning til brystet som gør at brystet bliver stort, spændt, varmt og ømt. Det varer ca. et døgn, og herefter falder størrelsen lidt igen.

Hvis du meget gerne vil have købt en bh inden fødslen, så er en tommelfingerregel, at bh´en ikke må stramme eller snære, da brystvævet nemt komprimeres, og så kan man få problemer med stoppede mælkegange. Det vil være godt at vælge en bh i bomuld, uld eller silke istedet for kunststof, da brystet herved nemmere kan "ånde". Dog giver ammebh´er af kunststof ofte en bedre støtte, hvorfor det i dit tilfælde kunne være en bedre idé. Man kan få ammebh´er både med og uden bøjler, og både med faste eller formstøbte bøjler. bh´erne med faste bøjler giver den bedste støtte, men der er også større risiko for at bh´en trykker og gnaver. Få hjælp i en butik med flere forskellige amme-bh´er, hvor personalet er gode til at vejlede.

Det er også en god idé at købe 2-3 ammebh´er, da man skal vaske dem lidt oftere end almindelige bh´er.

Mange hilsner fra Catrine



Forældre og Fødsel er Danmarks eneste brugerforening der varetager de gravides, fødendes og småbørnsforældres vilkår. Forældre og Fødsel tilbyder desuden rådgivning inden for emner som slynger, søvn, vandfødsler, abort, søskende, samsovning, tvillinger, efterfødselsreaktioner med videre.

Forældre og Fødsel: fogf.dk

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.