Eksperthjælp: Er jeg klar til at opgive drømmen om en kernefamilie?

Lene Eriksen

"Er jeg klar til at opgive drømmen om en kernefamilie?"

Kære Lene

Jeg er 35 år gammel. Har egentlig et godt liv med god lejlighed, godt job og gode venner. Det eneste jeg ikke har styr på er det med kærligheden. Det betød ikke så meget for nogle år siden, men nu er savnet efter kernefamilien tydeligt. Jeg frygter at jeg aldrig møder "ham" og at jeg spilder min frugtbare tid med at shoppe rundt på datingsider. Nu er tanken om jeg kunne få et barn alene dukket op. Der er dage hvor jeg tænker "at det kunne da være en mulighed" og så er der dage hvor jeg føler mig som verdens største taber og er forfærdelig deprimeret over ikke at have en kernefamilie i planlægning. Hvordan kan man egentlig vide om man er klar til at opgive drømmen om far, mor og børn ? og hvordan kan jeg vide om jeg kan klare at få et barn alene, når jeg er så meget i tvivl ? Kan du give et godt råd.

tak.

Lenes svar

Kære 35 årige kvinde,

først og fremmest skal du vide at den situation, du beskriver er UTROLIG almindelig. Rigtig mange kvinder oplever (som dig) at have velfungerende liv. MEN de savner alligevel noget, når de efter en vis alder IKKE har familie/barn. Du har også ret i at tage dit savn alvorligt nu. Seriøst og fokuseret gå i gang med at afklare og beslutte dig. Det er NU toget kører, Det er NU du er fertil. Din ægkvalitet forringes dramatisk for hvert år der går fra nu af. Dette betyder, at det bliver sværre og sværre at blive gravid, jo ældre du bliver. Du har ret i at din tid er kostbar - i at du skal træffe din beslutning NU! 

Det virker som om din første prioritet er, at få et barn med en mand - men blot er du ved at opgive den tanke, fordi du længe ikke har mødt de rigtige/ ikke har fået det til at fungere med dem. Du spørger, hvordan du kan vide, om du er klar til at slippe drømmen om et barn med en mand. Mit svar er, at det kan du mærke. Hvis du tør. Kan du ikke mærke det, vil jeg anbefale dig gå i gang med at samle viden om dine muligheder og om hvad, det kræver at få et barn alene. Det vil forstærke dine følelser og gøre det mere tydeligt for dig selv. Snak med kvinder der har børn om, hvad det kræver at have et barn, og overvej hvordan du ville klare situationen helt konkret hvis du blev mor alene. Snak med de enlige mødre du kender. Gå til din læge og blive undersøgt.

Hvis du IKKE er klar til at slippe drømmen om et barn med en mand, vil jeg anbefale dig at igangsætte et stykke personligt udviklingsarbejde. Et stykke arbejde der opløser de blokeringer i dig, som pt. forhindrer mødet med og fastholdelsen af den rigtige mand. Et godt gammelt ordsprog siger, hvis det du gør nu, giver dig de resultater, du ønsker dig - så bliv ved. Hvis ikke, må du skifte kurs. Det lyder ikke som om, at du er tilfreds med kursen, du har nu. Så noget skal forandres, hvis du skal begynde at tiltrække OG fastholde, de rigtige mænd.

Gør i det hele tage op med dig selv om det er barnet i sig selv, der er vigtigt for dig.

Spørg også dig selv hvad du egentligt mener med at kunne "klare det"? Betyder det, at du skal være glad og overskudsagtig hver eneste dag som mor? At dit barn ingen udfordringer får og aldrig har beskidte negle? Betyder det "at klare det" at du aldrig må blive træt eller irriteret på dit barn? Hvis det er sådanne krav du har, er der mange kernefamilie-mødre der "dumper". Bliv helt konkret med dig selv om, hvad du mener. Hvad du kræver af dig selv. Hvad du frygter.

Tvivlen slipper ikke af sig selv - så havde den gjort det allerede!Du skal gå i gang med en konkret afklaringsproces og foretage dig nogle konkrete handlinger for at komme videre mod en egentlig afklaring.

Vid at der ikke er noget, der er rigtigt eller forkert. Du skal blot finde frem til og vælge det, der er rigtigt for dig.

Held og lykke med din afklaringsproces! Set i et livsperspektiv, er det en super vigtig beslutning du at på vej til at træffe. Tillykke med dit mod til at se din situation og dit savn i øjnene!

Kærlig hilsen

Lene