"producerer man mælk under udmalkning?"
Hej Catrine.
Jeg har sporiasis på brystvorterne, og det gør rigtig meget ondt når min datter sutter ofte på dem.
Nu er kun 12 uger på søndag og ved at hendes appetitspring er lige om hjørnet...
Nu er det så jeg vil malke ud i stedet for og er begyndt i dag, for at sætte mælkeproduktionen op...
men nu har jeg både malket ud og ammet...sådan ca hver 1½ time til 2 timer.
Nu kommer der ikke rigtig noget mælk når jeg malker ud, men producere man stadig noget mere mælk selvom der ikke kommer noget nu??
hilsen Pia
Catrines svar
Hej Pia.
Jeg må tage hatten af for dig! Det er imponerende at du ammer din datter på trods af smerter. Jeg kan forstå på dig, at du vil malke ud for at øge mælkeproduktionen fordi det er mindre smertefuldt at malke ud, end når din datter dier hos dig?
Du kan ikke tømme brysterne for mælk, forstået på den måde, at for hver gang der fjernes mælk fra brysterne dannes der noget nyt. Selv under amning eller udmalkning er dannelsen af ny mælk igang. Ved sådan en intens amning/udmalkning som du nu er igang med, kan man forvente at produktionen vil øges i løbet af et par dage til en uge. Så måske kan du allerede nu mærke, at du producerer mere mælk? Det er vigtigt, både ved udmalkning og ved amning, at det ene bryst tømmes helt (det kan jo aldrig tømmes helt, men sådan at du føler det tomt) før det andet tømmes. På den måde vil der dannes masser af mælk.
Jeg håber det lykkes for dig.
Mange hilsner fra Catrine
Forældre og Fødsel er Danmarks eneste brugerforening der varetager de gravides, fødendes og småbørnsforældres vilkår. Forældre og Fødsel tilbyder desuden rådgivning inden for emner som slynger, søvn, vandfødsler, abort, søskende, samsovning, tvillinger, efterfødselsreaktioner med videre.
Forældre og Fødsel: fogf.dk
Anmeld