Eksperthjælp: baby 6 måneder, vågner ofte om natten

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

10.973 visninger
0 svar
0 synes godt om
12. april 2011

Lisbeth Jess

"baby 6 måneder, vågner ofte om natten"

Kære Lisbeth

Jeg er mor til dejlige Victor på lidt over 6 mdr.Han har siden han var to måneder vågnet mange gane hver nat - jeg synes jeg har prøvet alt hvad jeg kan komme i  tanke om, og nu er jeg altså ved at gå ud af mit gode skind! Jeg er så træt hele tiden, at jeg har svært ved at være en god mor. Jeg bliver sur og irriteret når han klynker, har ikke overskud til at lege med ham, eller bare til at finde på hvad for noget mad han skal have at spise.

Så, please, hjælp mig!!

Jeg ved godt at man skal passe på med at sammenligne med andre, men efter at have surfet lidt rundt på diverse baby-siders brevkasser, ser det ud til, at langt de fleste børn på 6 mdr. sover hele natten uden mad eller opvågninger.På de rigtig gode dage skal jeg 'kun' op hver tredje time for at trøste/amme - Men oftest er det mere.

Victors urin er, efter vi er gået over til skemad, gult og ikke klart, så jeg er i tvivl om han får mad/væske nok, men jeg synes han spiser og drikker godt, og det halve kommer op igen hver gang...

Vores dag ser sådan ud:

Kl. 5/6 vågner (sikkert fordi far 'larmer' i køkkenet når han står op)Her henter jeg ham ind i vores seng, ammer ham og lægger ham ved siden af mig og prøver at få ham til at falde lidt i søvn igen. Sommetider lykkes det...

Kl. 7/7:30 Står op, skifter bleen, får tøj på og leger en 15-30 minutter mens jeg laver morgenmad.

Kl. 7:30 / 8:00 Får havregrød med frugt - nok omkring halvanden dl. og vand af kop. Han drikker nok ca. en halv kop vand eller mindre.Bliver træt ca. en time efter vi er stået op...

Kl. 8:00 / 8:30 Ammes og sover 1,5 - 2 timer udenfor i barnevogn. 'Vågner' efter ca. 45 min. med et lille vræl, men sover videre uden jeg gør noget.

Kl. 10 / 10:30 Kommer op og får grød - som regel øllebrød, og vand af kop. Leger på gulvet.

Kl. 12 / 12:30 Ammes og puttes igen. Vågner som regel efter 30 - 45 min. og skal vugges i søvn igen. Sover ikke mere end maks 1,5 time i alt til eftermiddagslur.

Kl. 13:30 / 14:30 Kommer op og ammes, leger på gulvet.

Kl. 17 / 17:30 Her ammes han og sover ca 25 min. Nogle dage viser han ikke træthedstegn og vi springer denne lur over.

Kl. 17:30 / 18:00 får majsgrød/grøntsagsmos

Kl. 19:30 Ammes, puttes til natten.

Mellem kl. 23 og 01 vågner han og ammes. Herefter sover han ca. halvanden time og vågner igen. Her ammer jeg ham ikke, men giver ham sutten, lægger ham på siden, putter ham eller giver ham vand, men ingenting virker. Han er vågen omkring to timer. 
Falder i søvn igen, og vågner enten een gang mere hvor jeg hurtigt kan putte ham igen. Ellers sover han til 5-6, og så starter vi igen

Håber sådan du kan hjælpe mig så jeg kan blive en bedre mor for min søn.

Kærlig hilsen

Lisececilie



Lisbeths svar

Hej !

jeg forstår godt du er træt og nogen gange har meget kort lunte overfor din dejlige søn. Du tænker sikkert at  de fleste andre babyer sover igennem som 6 måneder.og det bare er din som vågner så ofte,.

Hvis nattesøvnen i lang tid er meget afbrudt så bliver man gennemtræt og med meget lidt tålmodighed, og nogen glemmer at hvile og tage den lidt med ro. Derer meget at lave med et lille barn, er du en af dem, der skal nå det hele helst?

jeg ken der ikke hans vægt,han har fomentlig fordoblet sin fødselsvægt, som han skal?

Når de små vågner og græder er der en grund,de kan være sultne, trænge til nærvær, være utilpasse eller have ondt. De gør det for at få deres behov opfyldt uanset hvornår det er i døgnet.

For at få bedre nattesøvn , er der nogen ting som du kan overveje.

1. Er det noget fysisk med ham,tænder, ører, hård mave eller stramme muskler i nakken?

2. Sover han alene, så trænger han måske til at komme tættere på mor og far.sveder han, eller vågner han og er kold?

3.Tag et par dage hvor du slapper helt af, bare vær mor, og am hyppigt om eftermiddagen, læg dig på sofaen, og hyg dig med ham. Lad din mand lave mad eller spis kold mad et par dage.

4.En mulighed er at lade far give ham en god nat flaske, hvor du er gået tidligt i seng, så du får en god søvn indtil han vågner.

Jeg tror det aller vigtigste er, at du mærker hvor træt ,du er og sørger for at få den hjælp og hvile, du har brug for, så du får ladet op.

Når du får mere energi, bliver din tålmodighed større, og det smitter af på Viktor. Håber du har nogen du kan række ud til, så du får noget hjælp.

Inden sengetid er  en gang babymassage efterfulgt af et dejligt bad en dejlig afslappende ting, som en far let kan gøre.mens mor slapper af.

Hvis ikke dette hjælper, kan du overveje en tur hos ørelægen eller en kiropraktor.

Håber du kan bruge noget af dette , elelrs skriver du bare igen.

held og lykke med afslapning og nattesøvn

Varme hilsner

Lisbeth Jess

 

3.

 



Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.

Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.