De vagtlæger der

Kunne faktisk godt tænke mig at høre og se hvem der har prøvet at blive afvist af en vagtlæge hvor det så har vist sig at være mere alvorligt og man skulle bruge mere en end panodil.

Syntes nemlig tit man høre om dårlig oplevelser med de vagtlæger

Blev sendt hjem af vagtlægen hvor jeg have ondt i maven, 40 i feber og kunne ikke holde noget i mig. Skulle bare tage lidt panodil.

 

Tænkte så at jeg ikke var syg nok, og tog så på job dagen efter, Men kunne næsten ikke stå op, så måtte ringe efter mor som boede lige ved siden af mit job, fordi jeg ikke vile sætte mig ud i min bil.

Hun kørte så med mig til vagtlægen og skabte sig lidt, hvor efter jeg var indlagt i næsten 2 uger, med nyrebækkenbetændelse.

De er ren skod.

Mka skriver:

Blev sendt hjem af vagtlægen hvor jeg have ondt i maven, 40 i feber og kunne ikke holde noget i mig. Skulle bare tage lidt panodil.

 

Tænkte så at jeg ikke var syg nok, og tog så på job dagen efter, Men kunne næsten ikke stå op, så måtte ringe efter mor som boede lige ved siden af mit job, fordi jeg ikke vile sætte mig ud i min bil.

Hun kørte så med mig til vagtlægen og skabte sig lidt, hvor efter jeg var indlagt i næsten 2 uger, med nyrebækkenbetændelse.

De er ren skod.

Da Frederic var 5 uger ringed vi til vagtlæge og han bad os køre direkte til børne afd - han skulle nok ringe og sige vi var på vej. Det var en søndag sen aften og små 2 timer efter ank lagde vi ham selv på operations bord og så ham 5½ time senere. Akut indeklemt lyskebrok - de fandt der også hans 2. sten og putted den på rette plads. Så der var vi ikke i fysisk kontakt med dem.

 

I okt (13 mdr gammel) havde han intet spist i 6 dage, sådanne dage har han altid haft siden fødsel og så længe han er stadig er glad og nogenlunde frisk - er det jo ok. Han havde også on og off feber i nogle få timer hver evige dag. Om fredagen var han bare mat og ligbleg da jeg hented i dp - tænkte det er sgu ikke okay. Ringed til v.l. og hvis jeg da virkelig mente der var noget måtte jeg jo komme forbi med ham.

Han rørte ham ikke, lytted hverken på lunger, kigged hals eller øre. Sad blot med armene over kors og sagde det var helt normalt at børn ikke spiser i flere dage. 6 min efter sad vi atter ude i bilen.

Gik til egen læge om mandagen og der havde han tabt sig over 1 kg på en mdr. Hun havde jo selv set ham 1 mdr før til hans 1 års tjek og kunne se det var en helt anden dreng vi der nu kom med.

Vi render stadig på børne amb og han har siden brugt 6 mdr på at tage de 400 g på igen.

jeg har prøvet at ringe til vagtlægen fordi at jeg havde en ulidlig smerte i højre side af maven (var 19 uger henne) og da jeg kom til vagtlægen mærkede han lige og jeg skreg af smerte .. fik bare afvide at jeg skulle hjem og sove .. da jeg ikk kunne sove om natten ringede per til vagtlægen i randers dagen efter som sendte mig på sygehuset med det samme da han troede at det var blindtarms betændelse .. 

Jeg havde så mange mavekramper at jeg flere gange var ved at besvime. Lå på stuegulvet og vred mig da Carsten kom hjem. Vagtlægen mente det bare var luft i maven eller forstoppelse. Dagen efter var jeg gul i øjnene og vi måtte afsted igen. Jeg havde galdesten og blev straks indlagt.
På sygehuset dagen efter startede de med at sige de ikke havde tid til mig så jeg kunne bare gå ned og få noget mad, jeg havde ellers fået at vide jeg skulle faste. Jeg spiste heldigvis ikke noget for 20 min. efter kom jeg til.Efterfølgende havde de ikke en stue til mig efter indgrebet, så jeg lå på gangen. Lige indtil jeg begyndte at kaste blod op så fandt de en stue alligevel. Jeg kastede blod op et døgn inden de valgte at kigge ind i mig igen og opdagede jeg ikke lige var blevet lukket rigtigt. Heldigvis, kan man vel sige, var jeg så "sløret" at jeg ikke opdagede ret meget, men stakkels Carsten han var SÅ bange
Så her var faktisk både lægevagt og sygehus ikke særlig populære!!!!

Jeg fik pludseligt vildt ondt i maven (ikke på kast-op-og-få-det-bedre-måden), kunne ikk stå, gå eller sidde og ringede til vagtlægen. Først havde jeg en kamp med ham for at få ham til at køre ud til mig (kunne jo ikke bevæge mig, så kunne ikke komme til ham). Da han endelig kom havde jeg en helt klar fornemmelse af at han ikke hørte hvad jeg sagde. "Det er helt sikkert noget med dine tarme!", på trods af at jeg havde sagt til ham at jeg var gravid, tidligere havde fået fjernet en graviditet uden for livmoderen og at dette føltes på samme måde, men bare meget, meget værre. Efter endnu mere diskussion, gik han med til at sende bud efter en transport til sygehuset. Han blev ved med at sige at han da godt kunne sende bud, men vi skulle bare vide at det var der ingen grund til for jeg fejlede ikke noget, der ikke gik over af sig selv. Og så gik han bare. Efter 1½ time kom transporten. På dette tidspunkt er jeg besvimet tre gange. De måler mit blodtryk der er 80/40, to min efter blir jeg kørt til sygehuset i ambulance med udrykning. Her skal jeg selv fortælle at jeg er gravid for det har vagtlægen ikke givet besked om (det er jo ret vigtigt i forhold til hvilken afdeling de skal køre mig til). Jeg blir akutopereret hvor det viser sig at min ene æggeleder er sprunget og at jeg har 2 liter blod i bughulen... Hvis vagtlægen havde fået lov til at bestemme var jeg forblødt i min egen seng. Jeg var simpelthen så rystet!

Uha, vi har haft et par oplevelser med vagtlæger som vi godt kunne have været foruden...
De 2 som jeg husker mest kommer her.
Første gang vi ringer er han knap 4 uger. Han har kastet op i en god uge, og det har hele tiden tiltaget i mængde, vi har haft fat både i sp og egen læge, som i første omgang ville se tiden lidt an. I weekenden bliver han meget dårlig, natten mellem lørdag og søndag kaster han op 8 gange, egen vægt viser han nu havde tabt sig 1200 g (det er altså RIGTIG meget for en 4 ugers baby!!), og jeg er bare såååå bange! Vi ringer til vagtlægen som over tlf. afviser os med forklaring om mavevirus, og selvom han stort set ikke tisser vil han ikke se ham da han spiser fint (men alt kommer jo op igen!!).
Mandag bliver vi indlagt akut, hans væsketal er helt skæve og han er meget syg, bliver dog væsentlig friskere i takt med han får mere og mere væske, onsdag bliver han opereret for mavemundsforsnævring, vi bliver udskrevet efter 1 uges indlæggelse...

2. gang er han 6 mdr. Han han har været syg med feber i 2-3 uger. Søndag ligger han bare og kigger ud i luften eller sover, hans vejrtrækning bliver mere og mere besværet, og han har fortsat høj feber, vil ikke drikke eller spise eller noget. Endnu en gang vil vagtlægen ikke en gang se ham, hvis vi pludselig ikke kan komme i kontakt med ham må vi jo ringe igen... Øhh nej, hvis jeg ikke kan komme i kontakt med ham, så tror jeg sgu nok jeg ringer 112 og ikke til vagtlægen! Dagen efter bliver han endnu engang indlagt akut, vi ender med at være indlagt 5 dage hvor han får inhalationer med ventoline og atrovent, her stifter vi for første gang bekendtskab med diagnosen astmatisk bronkitis...
Efter vi er flyttet har de heldigvis set på ham hver gang vi har ringet, så gode oplevelser er der heldigvis også

Mettemus skriver:

Jeg fik pludseligt vildt ondt i maven (ikke på kast-op-og-få-det-bedre-måden), kunne ikk stå, gå eller sidde og ringede til vagtlægen. Først havde jeg en kamp med ham for at få ham til at køre ud til mig (kunne jo ikke bevæge mig, så kunne ikke komme til ham). Da han endelig kom havde jeg en helt klar fornemmelse af at han ikke hørte hvad jeg sagde. "Det er helt sikkert noget med dine tarme!", på trods af at jeg havde sagt til ham at jeg var gravid, tidligere havde fået fjernet en graviditet uden for livmoderen og at dette føltes på samme måde, men bare meget, meget værre. Efter endnu mere diskussion, gik han med til at sende bud efter en transport til sygehuset. Han blev ved med at sige at han da godt kunne sende bud, men vi skulle bare vide at det var der ingen grund til for jeg fejlede ikke noget, der ikke gik over af sig selv. Og så gik han bare. Efter 1½ time kom transporten. På dette tidspunkt er jeg besvimet tre gange. De måler mit blodtryk der er 80/40, to min efter blir jeg kørt til sygehuset i ambulance med udrykning. Her skal jeg selv fortælle at jeg er gravid for det har vagtlægen ikke givet besked om (det er jo ret vigtigt i forhold til hvilken afdeling de skal køre mig til). Jeg blir akutopereret hvor det viser sig at min ene æggeleder er sprunget og at jeg har 2 liter blod i bughulen... Hvis vagtlægen havde fået lov til at bestemme var jeg forblødt i min egen seng. Jeg var simpelthen så rystet!

Nej nej nej!!!! Hvor skræmmende

Mka skriver:

Blev sendt hjem af vagtlægen hvor jeg have ondt i maven, 40 i feber og kunne ikke holde noget i mig. Skulle bare tage lidt panodil.

 

Tænkte så at jeg ikke var syg nok, og tog så på job dagen efter, Men kunne næsten ikke stå op, så måtte ringe efter mor som boede lige ved siden af mit job, fordi jeg ikke vile sætte mig ud i min bil.

Hun kørte så med mig til vagtlægen og skabte sig lidt, hvor efter jeg var indlagt i næsten 2 uger, med nyrebækkenbetændelse.

De er ren skod.

Det er altså helt vildt!!! Gad vide om de (vagtlægerne)  følger op på deres patienter engang imellem