Antideprissiv medicin ???

Jeg synes bare alle jeg kender er på det  

og må indrømme at jeg aldrig nogensinde har forstået hvorfor man overhoved giver den slags medicin ud.. Men er også af den holdning at lidt motion og et positivt syn på livet kan fjerne NÆSTEN alle former for psykiske lidelser. 

men hvorfor er lægerne så villige til at give det ud ?? Da jeg mistede min farmor og nævnte det for min læge at jeg var lidt ked af det over det, spurgte hun mig om jeg så måske ikke skulle overveje noget antidepressiv ?? 

Synes det for meget

hvad med jer herinde?? Er i på det? Har været? Eller kender nogen som er ?? 

baby012 skriver:

Jeg synes bare alle jeg kender er på det  

og må indrømme at jeg aldrig nogensinde har forstået hvorfor man overhoved giver den slags medicin ud.. Men er også af den holdning at lidt motion og et positivt syn på livet kan fjerne NÆSTEN alle former for psykiske lidelser. 

men hvorfor er lægerne så villige til at give det ud ?? Da jeg mistede min farmor og nævnte det for min læge at jeg var lidt ked af det over det, spurgte hun mig om jeg så måske ikke skulle overveje noget antidepressiv ?? 

Synes det for meget

hvad med jer herinde?? Er i på det? Har været? Eller kender nogen som er ?? 

jeg er på medicin. Det har jeg været i 1 års tid efterhånden .. jeg fik en dep et par mdr efter jeg fik vores den mindste .. :( Kender et par stykker der er på det også .. :(

baby012 skriver:

Jeg synes bare alle jeg kender er på det  

og må indrømme at jeg aldrig nogensinde har forstået hvorfor man overhoved giver den slags medicin ud.. Men er også af den holdning at lidt motion og et positivt syn på livet kan fjerne NÆSTEN alle former for psykiske lidelser. 

men hvorfor er lægerne så villige til at give det ud ?? Da jeg mistede min farmor og nævnte det for min læge at jeg var lidt ked af det over det, spurgte hun mig om jeg så måske ikke skulle overveje noget antidepressiv ?? 

Synes det for meget

hvad med jer herinde?? Er i på det? Har været? Eller kender nogen som er ?? 

Jeg gik ned med arbejdsrelateret stress der udløste en depression.

Min læge ville først have mig til samtale et par gange om ugen i 3 uger, før han ville ordinere medicin.

Jeg tror jeg var på medicin i et år, så valgte jeg selv at kontakte lægen fordi jeg ville ud af det igen.

Jeg har altid set skævt til det med antidepressiv medicin, men når man står i lort til halsen magter man ikke altid at skulle dyrke motion.

Ja faktisk kunne jeg ikke overskue at vaske tøj

Jeg har aldrig selv taget dem, men jeg kender flere, de har. Jeg havde en veninde i folkeskolen, der pludselig udviklede voldsom angst, der var helt umuligt at håndtere. Medicinen fik hende så meget ovenpå, at hun selv kunne kæmpe videre. I dag er hun ude af det og fungerer næsten normalt

Min far har en dyb og mangeårig depression, der havde taget livet af ham, hvis ikke medicinen kunne holde ham oppe. Han er nu der, hvor han kan forvente at tage medicinen resten af livet. Det er høj daglig dosis samt ekstra stærk medicin, når han har en dårlig dag. 

Ikke alle kan komme videre med en sund livsstil, men hvis man kan, er det selvfølgelig at foretrække

baby012 skriver:

Jeg synes bare alle jeg kender er på det  

og må indrømme at jeg aldrig nogensinde har forstået hvorfor man overhoved giver den slags medicin ud.. Men er også af den holdning at lidt motion og et positivt syn på livet kan fjerne NÆSTEN alle former for psykiske lidelser. 

men hvorfor er lægerne så villige til at give det ud ?? Da jeg mistede min farmor og nævnte det for min læge at jeg var lidt ked af det over det, spurgte hun mig om jeg så måske ikke skulle overveje noget antidepressiv ?? 

Synes det for meget

hvad med jer herinde?? Er i på det? Har været? Eller kender nogen som er ?? 

Da jeg mistede min kæreste i en bilulykke gav min læge mig noget anti-dep medicin. Jeg stoppede dog hurtigt efter, da det på ingen måde hjalp mig. Kom senere til en psykiater, da jeg havde svært ved at bearbejde sorgen, og der blev jeg atter medicineret. Stoppe igen relativt kort tid efter, da det ingen virkning havde. Jeg havde jo på ingen måde brug for medicin, jeg havde "bare" brug for at få bearbejdet mig sorg. Ved så at ham psykiateren mistede hans licens da han smed medicin i rø*ven på alle hans patienter. Rigtig dårlig stil Så jeg er som udgangspunkt helt enig med dig. Der er alt for mange der bliver behandlet med medicin, som måske kan hjælpes med terapi i stedet for - det være sig samtale terapi eller motion som du også er inde på.

baby012 skriver:

Jeg synes bare alle jeg kender er på det  

og må indrømme at jeg aldrig nogensinde har forstået hvorfor man overhoved giver den slags medicin ud.. Men er også af den holdning at lidt motion og et positivt syn på livet kan fjerne NÆSTEN alle former for psykiske lidelser. 

men hvorfor er lægerne så villige til at give det ud ?? Da jeg mistede min farmor og nævnte det for min læge at jeg var lidt ked af det over det, spurgte hun mig om jeg så måske ikke skulle overveje noget antidepressiv ?? 

Synes det for meget

hvad med jer herinde?? Er i på det? Har været? Eller kender nogen som er ?? 

Jeg lider af panikangst, og gik ned med stress. Så jeg får antidepresiv for det. Ellers hænger jeg ikke sammen. Så det er ikke alt der kan klares med motion (ved godt du skriver  næsten) Flere i min familie er manio drepressive. Og hvis de ikke tog deres medicin, ville de ikke leve idag! Og de dyrker også motion. Motion kan have en positiv indvirkning, men når man er SÅ langt nede, kan man altså ikke bare løbe en tur! Det er meget let at sige for andre. Men man kan ikke sætte sig ind i det, før man selv har været der. 

Jeg kunne ikke engang overskue at gå i bad. Jeg sad hele dagen og stirede ind i væggen! 

Jeg kender så ikke mange der får det. Og har ikke det indtryk at det bliver kastet efter patienterne. 

Jeg var til psykolog og flere lægesamtaler før jeg fik det. Og selvfølgelig går jeg til opfølgninger her mens jeg tager det.

baby012 skriver:

Jeg synes bare alle jeg kender er på det  

og må indrømme at jeg aldrig nogensinde har forstået hvorfor man overhoved giver den slags medicin ud.. Men er også af den holdning at lidt motion og et positivt syn på livet kan fjerne NÆSTEN alle former for psykiske lidelser. 

men hvorfor er lægerne så villige til at give det ud ?? Da jeg mistede min farmor og nævnte det for min læge at jeg var lidt ked af det over det, spurgte hun mig om jeg så måske ikke skulle overveje noget antidepressiv ?? 

Synes det for meget

hvad med jer herinde?? Er i på det? Har været? Eller kender nogen som er ?? 

Jeg havde selv en depression da jeg var ung og blev tilbudt "lykkepiller". Jeg ville ikke have dem og jeg fik det da også godt igen ved hjælp af psykologsamtaler og fik talt tingene igennem.

Men der er nogen mennesker som har en klinisk depression (hvor hjernen producerer for lidt serotonin) og de kan simpelthen ikke få det bedre uden "lykkepiller". Der mener jeg at det er helt relevant at give dem medicin. Der er også nogle typer angst-tilstande hvor pillerne er relevant behandling.

Men hvis man har en depression pga ting i livet der er gået galt og har det svært på den måde, så mener jeg at der er en voldsom overvægt af mennesker der får "lykkepiller" som jo har mange bivirkninger, hvor de kunne få det bedre hurtigere med den rette hjælp fx psykolog. Det er som om lægerne bare smidder de der piller efter alle og det er jo også en billigre løsning for samfundet end fx psykolog.